Kosmetisk tandpleje
Herunder kan du læse mere om tandblegning, porcelænsfacader og tandsmykkerTandblegning
Tandblegning fjerner misfarvninger fra mad, drikke og tobak fra emaljen.
Vi tager et aftryk af dine tænder og fremstiller en blød plastskinne. Her skal du lægge en blege-gel i 1-2 gange dagligt og bruge skinnen i en halv til en hel time pr. gang. Efter en uge skal du til kontrol på klinikken, hvor vi vurderer resultatet og eventuelt aftaler en videre behandling.
Tænderne kan blive lidt forbigående kuldefølsomme og tandkødet kan blive let irriteret under og efter en behandling. Derfor skal du til kontrol på klinikken under blegningen.
Tandblegning holder typisk 2- 3 år afhængig af, om du ryger, og hvor meget te, kaffe og rødvin du drikker.
Misfarvede gamle fyldninger bliver ikke pænere ved en blegning og skal skiftes for at opnå et godt resultat.
Bestil tid
Bestil et tandeftersyn og få samtidig rådgivning omkring tips til pæne tænder.
Porcelænsfacader
En porcelænsfacade fremstilles når din tand er blevet så misfarvet, at der kan opnås et pænere resultat med en facade enten pga farven eller fordi plasten ikke længere kan holde.
Facaden indfarves, så den ligner nabotænderne, og tanden vil derfor få et udseende, der gør, at mange ikke vil kunne se, at du har en porcelænsfacade.
En porcelænsfacade skåner din tand mere end en tandkrone. Det er en mindre behandling og derfor en bedre løsning end en tandkrone.
Tandsmykke
Tandsmykker bliver limet fast på tænderne. Smykket skader ikke tænderne, når blot du sørger for at børste grundigt omkring det.
Du kan ikke selv tage smykket af og på. Vi limer smykkerne på tænderne med en uskadelig plast. Smykket kan fjernes igen uden problemer– når blot du har børstet grundigt omkring det.
Unge under 18 år skal have en skriftlig tilladelse fra deres forældre.
Sunde pæne og velbevarede tænder betyder meget for livskvaliteten.